+45 2083 4326 mail@ingerulrich.dk

Retouchering af portrætter

Sådan hånd-retoucherer jeg portrætter

Der er rigtig mange kunder, der spørger mig om hånd-retouchering, og hvilken forskel den gør. Herunder viser jeg et eksempel på et portræt, jeg har retoucheret, sammenlignet med et, hvor der ikke er gjort noget ved hudtoner og urenheder.

Rigtig mange siger, at de helst vil have det naturlige look, hvor der ikke er ændret på noget. Min erfaring er dog, at de fleste gerne vil have fjernet urenheder og jævnet f.eks. rødme i ansigtet. Det behøver jo ikke blive unaturligt at se på, selv om man hjælper lidt på hudens dagsform.

Som udgangspunkt fjerner jeg urenheder, som ville forsvinde af sig selv i løbet af en uges tid. Ofte behøves der ikke at blive gjort mere end det, for at resultatet bliver godt. Men hvis billedet skal printes, vælger jeg oftest af jævne hudtoner også. Jo større printet skal være, jo vigtigere er det at retouchere, da alle småfejl i huden bliver meget synlige.

I det aktuelle eksempel har jeg jævnet hudtoner på både mor og barn, samt fjernet ganske få urenheder. Der er også fjernet lidt fugt på barnets hage og omkring munden. Resultatet er et naturligt billede, som man ikke vil opdage er retoucheret. Det er så lidt der skal til.

Portræt uden retouchering
Portræt med retouchering
Share This